top of page

En landsbyhave med plads til sanselige oplevelser

ANE MARIES HAVE - EN LANDSBYHAVE

I 2021 går vi i gang med at rydde op og beskære i Ane Maries Have. Vi rådfører os med en dygtig havearkitekt og får udarbejdet en detaljeret tegning over Landsbyhavens indretning. Vi åbner op, så det bliver muligt at besøge haven i det daglige, og vi håber, at besøgende vil nyde denne oase midt i byen.


Grunden ved huset er 3.234 kvm, og omfatter i dag flere elementer, som vidner om husets alder og oprindelige karakter. Fx står den oprindelige bøgehæk stadig smuk og indrammer de gamle indgangsstier til lejlighederne i Ane Maries Hus.

 

Graver man lidt i jorden finder man flere steder oprindelige brosten 15-20 cm. nede og rundt om
huset knejser de store gamle træer mod himlen.

 

Ane Maries Have skal være et naturskønt, fælles og uformelt mødested i byen med udeværksteder, rige sanselige oplevelser og fordybelse, som bygger videre på nuværende kvaliteter. Et sted, som stimulerer fantasien, kreativiteten og den frie leg i naturen.

Gårdspladsen skal være hjerterummet, som sammenbinder stedets let spredte aktiviteter. Havemiljøet åbnes kraftigt op til stien og byen og der etableres inviterende stiforbindelser mod omgivelserne.

 

Landskabsbearbejdning skal indramme huset bedre og komponeres af mindre temarum, som tilsammen udgør en serie af forskellige sanselige oplevelser gennem haven med aktiviteter som fx fremstilling af most af gamle æblesorter, (kunst)håndværk, udekøkken, bålsted, havedyrkning og andre underdørs syslerier.

 

Ligesom for selve huset, er det intentionen at skabe et dynamisk udendørsrum, som kan præges af forskellige interesser, og som henvender sig åbent og vedkendende til den øvrige by.

201017_Projektmappe AneMariesHus[3295].j

Haveprojektet omfatter bl.a.:

 

  • Rydning af vildtvoksende og udtjente beplantninger samt gammel pavillonbygning

  • Diverse hækklipning og sundhedsbeskæringer

  • Nyplantninger

  • Simpel og subtil belysning

  • Belægningsarbejder på adgangsstier, herunder genetablering af gamle brostensforløb.

  • Etablering af overdækket udeværksted med udekøkken og rum til aktiviteter i større grupper

  • Inventar, fx. multifunktionelle opholds- og arbejdsmøbler i gårdrummet og landskabsbænke

bottom of page