Vrensted - Anno 1914
HVEM ER VI
Støtteforeningen Ane Maries Hus har arbejdet med projektet i ca. 6 år og står i dag som ejer af det historiske hus. En gruppe af frivillige har ydet en meget stor indsats. Landsbyhaven er "renoveret", bl.a. er der plantet frugttræer, opsat bænke, etableret bålplads mm. Selve huset er energirenoveret og i november 2024 var lejligheden i husets vestre side klar til indflytning. Husleje-indtægten skal sikre en løbende indtægt til Ane Maries Hus. I foråret 2025 færdiggøres den offentlige del af huset, som indebærer "Ane Maries Stue" og "Loftet" med kreativt rum til kunsthåndværkere og formidling af forfatter Knud Holst.
​
​Vi er drevet af frivillige kræfter og Støtteforeningen vil samarbejde bredt med ildsjæle og foreninger i Vrensted og omegn. Vi indgår gerne i samarbejde med andre aktører, som har interesse i at bruge de unikke rammer i Ane Maries Hus eller Landsbyhaven.
​​
Allerede nu er Landsbyhaven åben for offentligheden. Den offentlige del af huset forventes at kunne åbne i efteråret 2025. Følg os i Facebookgruppen Ane Maries Hus.
​
VORES VISION
​
Støtteforeningen Ane Maries Hus arbejder på at renovere huset samt indrette en spændende Landsbyhave. Huset betyder meget for mange personer med tilknytning til Vrensted. Foreningen vil sikre, at huset bevares til gavn for fællesskabet.
​
Hensigten er at skabe nyt liv i de historiske rammer, et skønt åndehul midt i landsbyen, åbent for alle og plads til "det langsomme liv" på tværs af generationer og til kreativ udfoldelse.
​
Venlig Hilsen
Støtteforeningen Ane Maries Hus
​
​
BESTYRELSEN I STØTTEFORENINGEN ANE MARIES HUS:
Christian Østergaard (formand)
Hanne Mejlholm (næstformand)
Kurt E. Christensen (kasserer)
Jette Gjerløv (sekretær)
Rikke Egebak Vestervig
Annette Dyrbye
Henry Kragh Nielsen
Finn Østergaard (suppleant)
​
​
​
​
​
​
Foreningen har ca.100 medlemmer. Vi byder gerne nye medlemmer velkommen.
Det årlige kontingent er 100 kr.
​
Medlemmer modtager 3-4 nyhedsbreve årligt.
​​
Støt os i projektet med at skabe ny landsbykultur i Ane Maries Hus og nyt liv i Ane Maries Have !
KONTAKT
Hvis du vil vide mere eller ønsker at blive medlem af foreningen, så kontakt:
​
STØTTEFORENINGEN ANE MARIES HUS
Sct. Thøgersvej 10, Vrensted, 9480 Løkken
Tel. 4044 8142
Bestyrelsesformand Christian D. Østergaard
Email: coesterg@outlook.dk